Tema
Debat

Alvorlig sygdom og ulykker hos børn har store konsekvenser for hele familien

Børn, som bliver ramt af alvorlig sygdom eller en ulykke, får lavere karakterer ved afgangseksamen i folkeskolen. Barnets sygdom påvirker også forældrene, som ofte får en lavere indkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet sammenlignet med andre forældre. Og flere forældre til syge børn bliver skilt. Det viser to nye store analyser der er udarbejdet af Forsikring & Pension.

 

- Vores analyser viser, at karaktergennemsnittet i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver er 0,3 karakterpoint lavere, hvis barnet har været alvorlig syg eller ramt af en ulykke i løbet af barndommen. Der er dog stor forskel i karaktererne afhængig af, hvilken sydom barnet rammes af. For eksempel er karaktererne 0,6 lavere hos børn med epilepsi og karakteren er 0,1 lavere for børn, der rammes af muskel- og ledsygdomme, siger underdirektør Karina Ransby fra Forsikring & Pension.

 

Alvorlig sygdom og ulykke betyder også, at nogle børn slet ikke gennemfører folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse. Godt 12 procent af børnene, som rammes af alvorlig sygdom eller ulykke, deltager ikke i 9. klasses eksamener i dansk og matematik. Det er mere end dobbelt så mange som blandt børn uden alvorlig sygdom.

 

- Erfaringsmæssigt ved vi, at resultaterne ved folkeskolens afgangsprøve er en god strømpil for, hvordan man klarer sig videre i uddannelsessystemet. Derfor kan vi se, at alvorlig sygdom kan få stor betydning for børnene senere hen i livet, siger Karina Ransby.

 

Konsekvenserne af alvorlig sygdom eller ulykke hos et barn rammer hele familien. Familien må ofte tilpasse sig, hvis et barn bliver alvorligt syg. Eksempelvis må den ene eller begge forældre arbejde mindre. Det betyder, at der over tid opstår et økonomisk gab mellem forældre med syge børn og sammenlignelige forældre uden syge børn.

 

- Erhvervsindkomsten for både mødre og fædre med syge børn er omkring 5 procent lavere. Der er også en stor forskel, når man ser på skilsmisseprocenten. Der er 8 procent flere skilsmisser blandt de berørte familier med syge børn ifølge vores analyser, siger Karina Ransby.

 

Økonomisk hjælp

I Danmark er der begrænsede muligheder for at få offentlig hjælp til familien, hvis et barn bliver ramt af alvorlig sygdom eller ulykke. Eksempelvis er retten til dagpenge ifølge Barselsloven til pasning af ens alvorligt syge barn afhængig af, at barnet har været indlagt mindst 12 dage på hospital.

 

I vores naboland Sverige er børnesygdomsforsikringer udbredt. Det er forsikringer, som kan give en økonomisk håndsrækning til familier, hvor et barn er alvorligt syg. I Danmark findes der også børnesygdomsforsikringer, men de er langt mindre udbredt end i Sverige. Og de er også væsentligt mindre udbredte end ulykkesforsikringer i Danmark.

 

- Vi ved, at det er en stor belastning for en familie, når et barn bliver alvorlig syg eller ramt af en ulykke. Ulykkes- og sygdomsforsikringer er kun et plaster på såret, men en økonomisk håndsrækning kan måske tage lidt af presset fra familien og dermed gøre en positiv forskel, siger Karina Ransby.


Dokumentation

 

Figur 1: Børn ramt af alvorlig sygdom eller ulykke i barndommen opnår 0,3 lavere karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangseksamen.

Figur 1: Børn ramt af alvorlig sygdom eller ulykke i barndommen opnår 0,3 lavere karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangseksamen.

 

Figur 2: Forældre til børn ramt af alvorlig sygdom eller ulykke tjener mindre end forældre til raske børn: Erhvervsindkomsten bliver ca. 5 pct. lavere.

 

Erhvervsindkomst for mødre

Erhvervsindkomst for mødre

 

Erhvervsindkomst for fædre

Erhvervsindkomst for fædre

 

Figur 3: Flere skilsmisser blandt forældre til syge og ulykkesramte børn sammenlignet med forældre til raske børn: 8 pct. færre danner par 17 år efter barnets sygdom.

Figur 3: Flere skilsmisser blandt forældre til syge og ulykkesramte børn sammenlignet med forældre til raske børn: 8 pct. færre danner par 17 år efter barnets sygdom.

 

Anm til figur 1-3.: Resultaterne er dannet på baggrund af statistiske modeller, som sammenligner forældre til syge børn og forældre til raske børn. De fuldfarvede søjler angiver, at forskellen er signifikant på 5% signifikansniveau.

Kilde: Egne beregninger på registerdata.

Kontakt


Karina Ransby

Underdirektør, cand.polit.
+45 41 91 90 80