Den samlede gevinst ved at spare op er ikke altid stor for mellem- og lavindkomster, fordi pensionsudbetalingen modregnes i ældrecheck og pensionstillægget. Personen, der slet ikke sparer op, får disse ydelser ubeskåret.
Så ATP har da en pointe om pensionsmodregning i deres seneste udgave af nyhedsbrevet Faktum. Og tilskyndelsen til at spare op til pension 5-10 år før folkepensionsalderen bør styrkes.
Men ATP’s analyse i nyhedsbrevet Faktum (”Free-ridere, der ikke sparer op til pension, får en højere livsindkomst”) præsenterer beregninger, der viser, at det er en fordel slet ikke at spare op til pension. ATP’s argument er, at pensionsudbetalingen modregnes i ældrecheck og pensionstillæg, som ATP’s free-rider så til gengæld får ubeskåret.
ATP’s regnestykke viser, at de samlede forbrugsmuligheder som ung og gammel for free-rideren er større end for personen, der sparer 12 pct. op af sin løn i 50 år på arbejdsmarkedet. Over 300.000 kr.
Men de beregninger kan bestemt godt diskuteres.
For det første:
ATP har valgt en meget konservativ investeringsstrategi: 3/4 obligationer og 1/4 aktier i hele opsparings- og udbetalingsforløbet. Det harmonerer dårligt med, at en typisk middelrisikoprofil i et dansk pensionsselskab for en ung person har ¾ aktier, som langsomt nedtrappes og ender på 1/3 på pensionstidspunktet. Det har stor betydning, fordi aktier har højere forventet afkast end obligationer.ATP har for det andet
også valgt en person, der er 50 år på arbejdsmarkedet. Med regeringens udspil om ret til tidlig pension, har vi set, at omkring 40-50.000 har været på arbejdsmarkedet i mere end 41 år. Meget få er 50 år på arbejdsmarkedet. Og stort set ingen af dem har sparet så lidt op til pension, at de kvalificerer sig til en fuld ældrecheck. Så spørgsmålet er, hvor repræsentativt er regneeksemplet.For det tredje:
ATP’s eksempel udnytter ikke mulighederne i aldersopsparing. Aldersopsparing udløser ikke modregning i ældrecheck og pensionstillæg og kan især udnyttes i de 5 år op til folkepensionen (godt 50.000 kr. i årligt indskud). I årene før er grænsen for indskud noget lavere (godt 5.000 kr.).Et mere realistisk regnestykke
Hvis ATP’s eksempel genberegnes med en mere realistisk investeringssammensætning (flere aktier især som ung), ændrer det negative billede sig til et lille overskud på godt 80.000 kr. Hvis der yderligere sættes penge ind på en aldersopsparing i alle år, bliver overskuddet på knap 125.000 kr.
Men der er en verden til forskel mellem privatøkonomien som pensionist i de to eksempler: Free-rideren får en dækningsgrad på kun 60 pct. af lønnen som lønmodtager, men pensionsopspareren får stort set det samme, dvs. en dækningsgrad tæt på 100 pct.
Det skal kunne betale sig at spare op
Selvom det som helhed kan betale sig at spare op til pension, er der stadig delperioder, hvor tilskyndelsen er beskeden. Især 6-10 år før folkepensionen. Derfor foreslog Forsikring & Pension tilbage i 2017, da aldersopsparing blev vedtaget af Folketinget, at den høje grænse for indskud på aldersopsparing udvides fra 5 år før folkepensionsalderen til indtil 10 år før. Det vandt ikke opbakning dengang, men det vil i regneeksemplet betyde, at overskuddet øges fra knap 125.000 til godt 145.000 kr.
Den netop nedsatte Pensionskommission bør som en af sine mange vigtige opgaver se på, om tilskyndelsen til at spare op til pension er god nok – både over hele opsparingsforløbet og i årene før folkepensionsalderen. Kommissionen bør også se på betydningen af de mange forsikringsordninger, der er knyttet til en pensionsordning.
Politikerne tog for få år siden store skridt i den rigtige retning ved at indføre aldersopsparing og ekstra pensionsfradrag. Men vi er ikke helt i mål. Forsikring & Pension vil spille konstruktivt og løsningsorienteret ind i Pensionskommissionens arbejde, så vi kan sikre, at det kan betale sig at spare op til pension for alle.
