Debatindlægget blev bragt under overskriften "Nye Pensionsprognoser er brugbar forbrugervejledning."
Af vicedirektør Jan V. Hansen og chefkonsulent Kasper Andersen
Gert Nielsen, Bedst Pension skriver i en kronik i Børsen den 15. januar, at pensionsselskabernes nye prognoser er baseret på et misvisende skøn af investeringsomkostninger. Men Gert Nielsen tager fejl. Prognoserne er baseret på empirisk underbyggede metoder, og kommunikationen af prognoserne er grundigt testet på pensionsopsparerne.
Ingen ved, hvor store afkast de finansielle markeder kommer til at give i fremtiden. Pensionsprognoser er derfor baseret på forudsætninger for de fremtidige investeringsafkast. Og for at undgå, at pensionsselskaberne skal konkurrere på at have de mest optimistiske forventninger, har man for mange år siden besluttet at basere prognoserne på fælles brancheforudsætninger for investeringsafkast.
Alle er enige om, at pensionsopsparerne er bedst tjent med, at det foregår på den måde. Forsikring & Pension har besluttet, at afkastforudsætningerne fastsættes af et uafhængigt og sagkyndigt råd bestående af professor Jesper Rangvid, professor Torben M. Andersen og bestyrelsesformand for Finansiel Stabilitet Peter Engberg.
Når man regner med fælles forudsætninger for afkast, bør man også gøre det for investeringsomkostninger. For højere investeringsomkostninger reducerer nemlig generelt ikke det afkast, som kunderne får.
Det viser en analyse, som F&P har lavet af pensionskundernes afkast 2011-2017. Analysen viser, at der generelt ingen sammenhæng er mellem størrelsen af omkostningerne og størrelsen af nettoafkastet (dvs. afkast efter omkostninger). Eller sagt på en anden måde: Kunder, der betaler relativt høje omkostninger, får også tilsvarende højere bruttoafkast – ja, faktisk er der en svag tendens til, at merafkastet overstiger meromkostningen.
Gert Nielsen skriver, at der sjældent er positiv sammenhæng mellem omkostninger og afkast, og at afkastet i et selskab med høje omkostninger sjældent er ”på niveau med markedet”. Dermed siger han implicit, at der er en negativ sammenhæng mellem omkostningerne og nettoafkastet. Men hvor har han det fra? F&P’s undersøgelse viser det stik modsatte. Og på den fejlagtige baggrund mener Gert Nielsen, at prognoserne bør regnes på grundlag af det enkelte pensionsselskabs egne faktiske omkostninger.
Men det vil, som F&P’s analyse dokumenterer, give forkerte prognoser, når man samtidig bruger fælles forudsætninger om bruttoafkast. Kunder i selskaber med høje omkostninger vil få for lave prognoser, og kunder i selskaber med lave omkostninger vil få for høje prognoser.
Pensionsselskabernes prognoser er lødig forbrugerinformation baseret på empirisk dokumentation. Det samme kan man ikke sige om Gert Nielsens kronik.
