Tema
Debat

Flere arbejder tæt på folkepensionsalderen

Folkepensionsalderen blev første gang sat op til 65,5 år i 2019. Nye tal fra Forsikring & Pension viser, at dem fra årgang 1954 bliver længere på arbejdsmarkedet end årgangene før dem.

 

Årgang 1954 er den første årgang, der er berørt af ændringen af folkepensionsalderen. Tal viser nu, at årgangen fortsætter med at arbejde helt frem til den nye folkepensionsalder. Dermed bidrager de til en stigning i tilbagetrækningsalderen.

 

På tværs af uddannelser fortsætter ca. 95 pct. af de beskæftigede personer fra årgang 1954 i arbejde tre måneder efter, de er fyldt 65 år og frem til den nye folkepensionsalder. For faglærte er det 20 pct. point højere end årgangen før dem, da den kunne gå på folkepension.

 

Det samme mønster har man set i forbindelse med den højere efterlønsalder.

 

- Når de lovbestemte aldersgrænser for efterløn og folkepension sættes op, så fortsætter de berørte personer med at arbejde i højere grad end tidligere, siger vicedirektør Jan V. Hansen, Forsikring & Pension.

 

- Senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet har understøttet en historisk høj beskæftigelse i Danmark, som toppede i februar lige før udbruddet af coronavirus.  Vi har nu til gode at se, hvordan tilbageslaget i økonomien og stigningen i ledigheden vil påvirke seniorers beskæftigelse og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, siger Jan V. Hansen.

 

Behov for fleksibilitet

Frem mod 2022 fortsætter folkepensionsalderen med at stige gradvist, så den ender på foreløbig 67 år.

 

Det øger behovet for fleksible løsninger for, hvordan og hvornår man kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

 

- På den ene side viser en Epinion-undersøgelse, at 25 procent af danskerne ønsker at trække sig fra arbejdsmarkedet, før de når pensionsalderen. På den anden sider viser undersøgelser fra VIVE (forskningscenter for velfærd), at mange gerne vil arbejde, efter at de er gået på pension, mener Jan V. Hansen.

 

- Undersøgelsen viser også, at 1 ud af 3 danskere, der forlader arbejdet i forbindelse med pension, gerne ville have arbejdet længere. Det tyder på, at der er behov for større fleksibilitet. Det behov er ikke blevet mindre af den krise, vi står i lige nu, siger Jan V. Hansen.

 

 

Tilbagetrækningsalderen steg 0,4 år fra 2018 til 2019

 

Beskæftigelsesgraden steg 20 pct. point for ufaglærte og faglærte, da folkepensionsalderen steg fra 65 til 65,5 år

 

 

 

Kontakt


Jan V. Hansen

Vicedirektør
+45 41 91 91 20