Tema
Debat

Forsikring & Pension siger farvel til direktør for Public Affairs & Kommunikation

29. okt. 2020
Forsikring & Pension siger ved udgangen af oktober farvel til sin direktør for Public Affairs & Kommunikation Jacob Winther. Jacob Winther har siden 2013 været ansvarlig for organisationens arbejde med Public Affairs & Kommunikation.

- Jeg vil gerne på vegne af Forsikring & Pension takke Jacob for hans mangeårige indsats. Jacob har en stor andel i Forsikring & Pensions resultater både synlighedsmæssigt og i det politiske arbejde. Samtidig vil jeg personligt gerne takke Jacob for at have været med til at hjælpe mig godt i gang, siger adm. direktør Kent Damsgaard.

- Vi går nu i fuld gang med at eksekvere på Forsikring & Pensions Strategi 2025, hvor vi vil tættere på vores medlemmer, i større interaktion med omverdenen og udvikle Forsikring & Pension som organisation. Det kræver en række nye arbejdsmåder og nye kompetencer. Derfor er Jacob og jeg efter gensidig overenskomst nået frem til, at dette er det rette tidspunkt for os at skilles, siger Kent Damsgaard.

- Forsikring & Pension og jeg ønsker Jacob alt det bedste fremover, siger Kent Damsgaard.

- Jeg har haft mange gode år i Forsikring & Pension, hvor vi sammen har nået flotte resultater. Jeg vil gerne sige tak til de mange fantastiske kollegaer i Forsikring & Pension, til medlemmerne og de mange samarbejdspartnere gennem årene. Nu ser jeg frem mod at finde nye udfordringer, siger Jacob Winther.

Jacob Winthers ansvarsområder vil ind til en ny direktør for Public Affairs & Kommunikation er på plads, blive varetaget af Kent Damsgaard.


Forsikring & Pension siger også farvel til mangeårig sekretariatschef
Forsikring & Pension siger ved udgangen af oktober samtidig farvel til sin mangeårige sekretariatschef Johnny Nielsen. Johnny Nielsen har siden 2007 været chef for Forsikring & Pensions ledelsessekretariat samt HR. Tillige har Johnny Nielsen haft ansvaret for en række centrale funktioner i relation til Forsikring & Pensions direktion og bestyrelse.

- Jeg vil gerne på vegne af hele Forsikring & Pension takke Johnny for en mangeårig og stor indsats for forsikrings- og pensionsbranchen. Der er ikke det område, som Johnny gennem årene ikke har været engageret i. Samtidig har Johnny spillet en meget stor rolle internt i Forsikring & Pensions organisation som central del af den øverste ledergruppe, og han har været afgørende i modtagelsen af mig som ny i organisationen, siger Kent Damsgaard.

- Fremadrettet vil vi på en række områder arbejde anderledes og søge nye kompetencer for at understøtte organisationen i at være dynamisk og offensiv. Derfor er Johnny og jeg efter gensidig overenskomst nået frem til, at dette er det rette tidspunkt for os at skilles, siger Kent Damsgaard.

- Forsikring & Pension og jeg ønsker Johnny alt det bedste fremover, siger Kent Damsgaard.

- Jeg har gennem tretten år arbejdet dedikeret for Forsikring & Pension, og jeg er stolt over de mange resultater, som jeg har været med til at opnå. Tak til alle kollegaerne, medlemmerne og Forsikring & Pensions mange samarbejdspartnere. Jeg ønsker Forsikring & Pension held og lykke på den videre rejse, siger Johnny Nielsen.

Indtil videre vil ansvarsområdet blive dækket af Kent Damsgaard.

Vil du modtage vores nyheder på mail?