Tema
Debat

Skatteaftalen gør det attraktivt at spare op til pension

15. mar. 2018
Kommentar: Regeringen har fået unødig hård kritik for de to skatteaftaler, der netop er faldet på plads. Aftalerne betyder, at det igen kan betale sig at spare op til pension. Derfor er ÆldreSagens kritik skudt helt ved siden af, siger Per Bremer Rasmussen, administrerende direktør i Forsikring & Pension.

​Debatindlæg bragt i let redigeret form i Altinget den 15. marts 2018.

 

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti indgået to pensionsaftaler, der har reduceret samspilsproblemet markant. Samspilsproblemet skyldes, at udbetalinger fra pensionsopsparinger kan nedsætte folkepensionens tillæg. Det betyder, at det for en stor gruppe danskere ikke har kunnet betale sig at spare op til pension. Det har truet legitimiteten af det pensionssystem, der ellers skulle være rygraden i fremtidens velfærd ved både at sikre god indkomst i pensionisttilværelsen og at aflaste de offentlige finanser.
 
Regeringen har ikke fået meget ros for aftalerne. Det er faktisk svært at forstå. I aftalen fra forsommeren 2017 besluttede man at målrette aldersopsparingen til opsparing kort ført folkepensionsalderen. Den netop indgåede skatteaftale indfører et ekstra skattefradrag for pensionsopsparing og udvider grundlaget for beskæftigelsesfradraget, så pensionsopsparing også indgår.
 
Aftalerne betyder tilsammen, at det nu igen kan betale sig at spare op til pension. Det kunne det ikke før aftalerne. Hvis man før indsatte 100 kr. på en pensionsopsparing 5 år før folkepensionsalderen, ville man på grund af modregningen i folkepensionens tillæg kun få 90 kr. igen. Med den nye aldersopsparing får man mere end 125 kr. igen. Ved opsparing 10 år før pensionering ville man knap få de 100 kr. igen, men det ny pensionsfradrag betyder, at man får 110 kr. igen.
 
Hvorfor er det så, at modtagelsen af aftalerne har været så kølig? Noget skyldes nok skuffede forventninger. Regeringen havde selv lagt op til århundredets skattereform, der skulle øge arbejdsudbuddet markant. Det kunne der ikke skaffes flertal for, og så endte det med meget konkrete løsninger på et presserende problem – men det er vel ikke så skidt?
 

Nuværende pensionister straffes ikke

Nogle har også kritiseret aftalernes indhold. Bjarne Hastrup fra ÆldreSagen kritiserer i Altinget den 13. marts, at der ikke er nogen lettelser til de nuværende pensionister. Han foreslår derfor, at man i stedet løser samspilsproblemet ved at halvere den sats, som man aftrapper pensionstillægget i folkepensionen med.
 
Men de nuværende pensionister har ikke et samspilsproblem i nær samme størrelsesorden som det, de fremtidige pensionister står over for. Selvom pensionstillægget modregnes, skal man huske på, at en stor del af de nuværende pensionister har sparet op til pension under meget favorable skattevilkår.
 
Marginalskatten er direkte sænket med 7-10 procentpoint bare siden 1994, topskattegrænsen er hævet markant, og mellemskatten er afskaffet. Alt sammen som led i forskellige skattereformer. Skatteværdien af fradraget for pensionsindbetalinger var simpelthen meget højere dengang, de nuværende pensionister sparede op. Og var for de fleste langt højere end det fradrag, pensionsopsparerne får i dag – selv med den fradragsforøgelse, som regeringen har aftalt med Dansk Folkeparti.
 
ÆldreSagens konkrete forslag giver også mange problemer. Det har Finansministeriet påpeget i et nyligt svar til Folketinget. Forslaget betyder, at antallet af pensionister med samspilsproblemer øges med mere end 30 procent svarende til 100.000 personer, hvoraf godt 15.000 både kommer til at betale topskat og få aftrappet pensionstillæg. Sagt på en anden måde kan man med Ældresagens forslag opleve at få de supplerende folkepensionsydelser, der var tiltænkt de dårligst stillede folkepensionister -  selv med en indkomst på næsten 700.000 kr.
 
Forslaget er også fordelingsmæssigt skævt for de lavtlønnede. Det giver i modsætning til skatteaftalen kun lettelse til personer med så høje pensionsudbetalinger, at pensionstillægget aftrappes. Det kræver i 2018 en udbetaling på mindst 71.000 kr. om året. ÆldreSagens forslag vil derfor ikke have nogen effekt for danskere i lav- og mellemindkomstgrupperne de næste mange år.
 

Der findes ikke simple løsninger

En række økonomer synes ikke, at løsningerne er gennemtænkte og mener, at der sagtens kan findes bedre løsninger. Andre mener, at de to politiske aftaler komplicerer skattesystemet unødigt. Men simple modeller, der løser problemet og har en afbalanceret social profil, ligger ikke lige for. Målretningen af aldersopsparingen kan faktisk ses som en praktisk udmøntning af De Økonomiske Råds primære forslag til løsning af samspilsproblemet fra foråret 2013 om at friholde sen opsparing for indkomstafhængig aftrapning.
 
Man kan sagtens ændre folkepensionen gennemgribende og for eksempel mindske den indkomstafhængige del. Men det vil betyde væsentligt lavere folkepension for lavtlønnede og hermed kræve betydelig større opsparing til pension for at bevare samme levegrundlag for disse grupper. Det kan kun gøres med en lang tidshorisont – og ikke uden fordelingsmæssige konsekvenser.
 
Alt i alt er der derfor grund til at være tilfreds, når man ser på aftalernes reelle indhold. De har tilsammen bidraget til at reducere samspilsproblemet, så det nu igen kan betale sig at spare op til pension. Det fortjener aftaleparterne ros for!

Kontakt


Direktion

Per Bremer Rasmussen

Adm. direktør
+45 41 91 90 01