Tema
Debat

Sundhedsforsikringer giver et bedre velfærdssamfund

17 apr 2018
Debatindlæg bragt i Politiken 17. april 2018


Under overskriften ”Private Sundhedsforsikringer skaber ulige vilkår” argumenterer statskundskabsstuderende Signe Kragh Mortensen den 11. april i Politiken, at sundhedsforsikringer kun hjælper de raske, og dem der har råd, skaber A- og B-hold samt udhuler den offentlige sundhedssektor. Ifølge Signe Kragh Mortensen er trygheden væk, hvis man ikke har en sundhedsforsikring.

 

Det offentlige sundhedssystem er en hjørnesten i det danske velfærdssamfund. Ifølge Euro Health Consumer Index blev det danske sundhedssystem i 2017 nummer tre ud af 35 europæiske lande. Alle danskere er derfor sikret nogle af de bedste behandlingsmuligheder i Europa.

 

Sundhedsforsikringer kan bedst anskues som et supplement til det offentlige sundhedssystem. Den samlede dækning af sundhedsforsikringer udgør lidt over 1 % af de samlede udgifter til det danske sundhedssystem.

 

På mange måder fungerer sundhedsforsikringer og det offentlige sundhedsvæsen som samarbejdspartnere, hvor arbejdsdelingen mellem dem kan justeres i overensstemmelse med efterspørgsel og politiske prioriteringer. Det skyldes, at sundhedsforsikringer står for ydelser som f.eks. lette operationer, fysioterapi og psykologhjælp, mens det offentlige sundhedssystem oftere håndterer mere komplicerede behandlinger. Resultatet heraf er et samlet sundhedsvæsen, der er bedre og stærkere.

 

Cirka 1,8 mio. danskere har en sundhedsforsikring. Langt de fleste af disse, 93%, er betalt af arbejdsgivere. Arbejdsgiverne ser sundhedsforsikringer som et middel til at sikre hurtig behandling og hurtig tilbagevending til arbejdsmarkedet i tilfælde af knas med helbredet. Det giver god mening. Personer med sygeforsikringer har lavere kortvarigt og langvarigt sygefravær.

 

Derfor giver sundhedsforsikringer også stor mening for arbejdstagere. Effekten af sundhedsforsikringer (i form af lavere sygefravær) er markant større for personer med grundskolen som højeste uddannelse, end for grupper med længere uddannelser og højere indkomst. For eksempel kan de fleste tjenere, falckreddere og ansatte i hotelbranchen i 3F få hurtigt hjælp til ondt i skulderen eller knas i ryggen, da en sundhedsforsikring i stigende grad er en del af overenskomsten for flere faggrupper.

 

Den klassiske kritik af sundhedsforsikringer for at skabe A- og B-hold mellem dem der har mest, og dem der har mindre rammer derfor en del forbi skiven, når vi ser på sundhedsforsikrings reelle effekter. En analyse udarbejdet af Dansk Sundhedsinstitut for LO finder også, at sundhedsforsikringer ikke fører til, at personer uden sundhedsforsikringer absolut set bliver ringere stillet.

 

Sundhedsforsikringer gavner også de offentlige finanser. Det offentlige sparer årligt godt 590 mio. kr. i udgifter til sygedagpenge som følge af sundhedsforsikringernes effekt på det langvarige sygefravær. Dertil kommer, at sundhedsforsikringer ifølge en analyse fra Syddansk Universitet er forbundet med et mindre forbrug af offentligt finansierede sygehusydelser.

 

Samlet set bidrager sundhedsforsikringer til, at vi alle kan få et bedre velfærdssamfund.

Kontakt


Velfærd og pension

Karina Ransby

Underdirektør, cand.polit
+45 41 91 90 80