Håndsrækning til de økonomisk trængte danske rejsebureauer

Publiceret 12.05.2020
Forsikring & Pension bakker op om den politiske aftale om en hjælpepakke til rejsebranchen.

- Vi hilser aftalen velkommen. Aftalen betyder, at rejsebranchen er i stand til at leve op til de krav om forbrugerbeskyttelse, de er forpligtet til, fortæller Thomas Brenøe, vicedirektør i Forsikring & Pension. Det gælder, hvad enten det er de nuværende krav om tilbagebetaling eller nye krav, hvor forbrugeren i stedet har krav på en såkaldt voucher.

Aftalen indbefatter, at der bliver tilført 600 millioner kroner til Rejsegarantifonden, som skal gå til at dække pakkerejser, som blev aflyst som følge af coronakrisen frem til 13. april. Derudover er der tilført yderligere 125 millioner til at polstre kassen efterfølgende. Dette skal ses i sammenhæng med, at Rejsegarantifonden tidligere er blevet tilført 1,5 milliarder kroner i form af et lån fra staten.

- Rejsegarantifonden er nu sikret – også til fremtiden, så danskerne kan være trygge ved at bestille rejser, når det igen bliver muligt at rejse ud i verden, siger Thomas Brenøe.

Thomas Brenøe

Vil du vide mere?

Thomas Brenøe

Direktør for Forsikring & Digitalisering, cand.jur.