Tema
Debat

Ærgerlig finansieringsmodel i regeringens pensionsudspil

18. aug. 2020
Regeringens udspil om ret til tidlig pension foreslås finansieret med en særskat fra 2023 på den finansielle sektor, som også rammer forsikrings- og pensionsbranchen. Det er ærgerligt og bliver dyrt for den enkelte dansker.

Regeringens pensionsudspil blev i dag præsenteret ved et pressemøde hos Danish Crown i Horsens. I Forsikring & Pension har vi forståelse for udspillets intention om at give nedslidte ret til tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, men ærgrer os over, at vores branche skal bidrage til at finansiere udspillet.

- I forsikrings- og pensionsbranchen er vores økonomiske samfundsbidrag i forvejen stort, og i vores del af finanssektoren gør vi vores ypperste for at overholde samfundskontrakten og betaler årligt tæt på 30 mia. kr. i skatter og afgifter til fælleskassen. Derfor mener vi, at det er forkert, at vi bliver pålagt sådan en form for særskat, udtaler Jan V. Hansen, vicedirektør i Forsikring & Pension.

- Det, som er fremlagt i dag, kan ende med at blive dyrt for almindelige danskere, hvis det bliver en realitet. Skatten vil mindske den enkeltes pension, det vil blive dyrere at købe en forsikring for den enkelte, og mulighederne for at investere danskernes pensionsopsparinger fx i den grønne omstilling forringes, lyder det fra Jan V. Hansen.

Vil du modtage vores nyheder på mail?

Kontakt


Direktionen

Jan V. Hansen

Vicedirektør
Pressekontakt
+45 41 91 91 01
(Kan ikke bruges til SMS)