Tema
Debat

Mange selvstændige har ikke sparet nok op til pension

Over halvdelen af alle selvstændige risikerer ikke at have sparet nok op til pension. På hele arbejdsmarkedet er selvstændige den gruppe, hvor pensionsopsparingen halter mest. Alle selvstændige bør som minimum gøre op med sig selv, om de sparer nok op.

 

Selvstændige erhvervsdrivende skal selv tage initiativ til at spare op til pension. De er ikke, som næsten alle lønmodtagere, omfattet af en arbejdsmarkedspension via deres arbejdsgiver.

 

Det betyder, desværre, at langt fra alle selvstændige erhvervsdrivende sparer op til pension i en pensionsordning. Nogle vælger måske i stedet at spare op ved, at investere i deres virksomhed. Virksomheden kan godt være et forsørgelsesgrundlag i alderdommen, hvis den kan sælges når man vil på pension.

 

- Det er mere end halvdelen af de selvstændige, der ikke sparer nok op til pension i en almindelig pensionsordning. Derfor er selvstændige erhvervsdrivende en oplagt gruppe at sætte ind over for, hvis flere på arbejdsmarkedet skal have en pensionsordning, siger Karina Ransby underdirektør i Forsikring & Pension.

 

De selvstændige med en utilstrækkelig pensionsopsparing kan groft sagt inddeles i to grupper

 

Den første gruppe består af selvstændige, som har en lav eller slet ingen pensionsformue. Når de bliver pensionister, har de udsigt til at få udbetalt under 34.000 kr. om året fra deres pensionsopsparing, så de er berettiget til at modtage fuld ældrecheck. I denne gruppe indgår mere end halvdelen af restauratører og selvstændige inden for kunst og design. Også ejere af en frisørsalon har ofte en lille pensionsopsparing.

 

Den anden gruppe af selvstændige er kendetegnet ved, at deres pensionsopsparing ikke alene er tilstrækkelig til at sikre dem en passende indkomst som pensionist sammenlignet med deres indkomst som erhvervsaktiv. De vil derfor skulle gå meget ned i indkomst som pensionist, hvis de ikke sparer op på andre måder. Det er typisk personer, som arbejder med ejendomshandel og ejendomsudlejning, revisionsarbejde eller ejere af fysioterapi-, psykolog- eller tandlægeklinikker. For selvstændige i disse brancher er det mere end 40 pct., som har udsigt til en lav indkomst som pensionist, fordi deres pensionsopsparing er utilstrækkelig. Begge grupper kan dog have opsparing på anden vis blandt andet via deres virksomhed.

 

Figur 1                                                                     Figur 2

 

Figur 1. Restauratører har små pensionsformuer Figur 2. Nogle liberale erhverv har utilstrækkelig pension


Anm.: Alle 25-59-årige i 2018, der er klassificeret som selvstændige, fordi deres væsentligste indkomst i løbet af året er fra selvstændig virksomhed. Branchebetegnelserne er de mest hyppige inden for de pågældende branchegrupperinger for selvstændige. Lav dækningsgrad er defineret som en indkomst før skat som pensionist, der er mindre end halvdelen af indkomsten året før pensionering. Indkomst som pensionist er summen af forventede udbetalinger fra egen pension, ATP og folkepension inkl. pensionstillæg, varmehjælp og ældrecheck før skat. Indkomsten året før pensionering er summen af erhvervsindkomst og offentlige overførselsindkomster før skat fremskrevet fra alderen i 2018 til året før folkepensionsalderen. Kapitalindkomst er ikke medtaget i dækningsgraden. Egen pension under 34.000 kr. årligt berettiger til fuld ældrecheck.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.

 


Definition af tre restgrupper med lav og utilstrækkelige pension


Restgruppen blandt erhvervsaktive (25-59 år) består af personer, som på et givent tidspunkt i livet har en lav eller utilstrækkelig pensionsopsparing. Hvis de ikke ændrer opsparingsadfærd fremadrettet, risikerer de enten en pensionstilværelse uden en tilstrækkelig supplerende indkomst fra egen pensionsopsparing eller en betydelig nedgang i indkomsten som pensionist.
Der er tre restgruppebegreber, som afspejler to grundlæggende målsætninger for pensionsopsparingen. De første to restgrupper er defineret som absolutte mål defineret ud fra størrelsen af pensionsformuen. Den tredje restgruppe er et relativt mål, som afspejler, at opsparingsbehovet er individuelt og afhænger af indkomstgrundlaget i de erhvervsaktive år.
Lav eller utilstrækkelig pensionsopsparing blandt erhvervsaktive defineres på tre måder. Den første restgruppe er defineret som personer, der ikke har nogen pensionsformue udover ATP. I den anden restgruppe indgår personer med en pensionsformue, der er så lav, at de som pensionister vil være berettiget til at modtage den fulde supplerende pensionsydelse (ældrecheck). For at indgå i restgruppen skal de forventede løbende årlige pensionsudbetalinger være under fradragsgrænsen for ældrechecken på ca. 34.000 kr. (2018-niveau). Den tredje restgruppe består af personer, som forventes at få en lav dækningsgrad ved pensionering. Dækningsgraden beregnes på baggrund af bruttoindkomsten før skat. Dækningsgraden er lav, hvis den forventede bruttoindkomst som pensionist er mindre end 50 pct. af bruttoindkomsten før pensionering. Bruttoindkomsten før pension består af erhvervsindkomst og offentlige overførselsindkomster. Efter pensionering består bruttoindkomsten af offentlige pensionsudbetalinger og udbetalinger fra egne pensioner.