Tema
Debat

PensionsInfo er der - også når livet slår en kolbøtte

PensionsInfo.dk bruges af 1,5 mio. danskere. De fleste går efter at få overblik over pensionen eller økonomien, hvis man skal til møde i banken. Men nye tal viser, at PensionsInfo i høj grad også bliver brugt ved skilsmisser.

 

Mange er sikkert blevet bedt om at downloade en pensionsrapport fra PensionsInfo, hvis de skal til møde i banken, hos et realkreditinstitut eller med deres pensionsselskab. Oplysningerne fra PensionsInfo er vigtige for at få det fulde billede af økonomien, når der skal rådgives om pension og lån. 

 

I 2019 brugte 1,5 mio. danskere PensionsInfo. Det viser en ny analyse fra Forsikring & Pension, der som noget nyt også har set på, hvilke livsbegivenheder, der udløser brug af PensionsInfo.

 

- Der er mindst tre livsbegivenheder, hvor vi kan se, at PensionsInfo er et nyttigt værktøj. PensionsInfo bliver brugt særligt flittigt kort før pensionering, når man skal købe bolig, men også, når man bliver skilt, siger underdirektør Karina Ransby, Forsikring & Pension.

 

En skilsmisse kan betyde en stor omvæltning. Der kan PensionsInfo være med til at skabe et overblik over privatøkonomien, når livet pludselig ændrer sig.

 

- Nogle har behov for at flytte til en ny bolig, og andre kan have behov for at ændre på deres pensionsopsparing eller på, hvem der skal være begunstiget ved dødsfald, siger Karina Ransby.

 

Pensionsinfo giver overblik og tryghed

På PensionsInfo kan man få et samlet overblik over sine pensionsordninger. Man kan se sin samlede opsparing og få vist, hvad man har at leve for som pensionist.

 

- Sidste år var hver tredje voksne dansker logget ind på PensionsInfo. Jeg synes, det er rigtig positivt, at så mange danskere bruger PensionsInfo. Det er et godt forbrugerværktøj, som kan give hvert enkelt et samlet overblik over pensionen, siger underdirektør Karina Ransby Forsikring & Pension.

 

Fakta

31 pct. af alle voksne brugte PensionsInfo i 2019. Blandt personer, der gik på pension, er tallet 68 pct. Blandt personer, der flytter eller bliver skilt er det 44 og 47 pct., som har brugt PensionsInfo samme år.

 

 

Hvor mange bruger PensionsInfo?

Hvem bruger PensionsInfo

Kilde: Forsikring & Pension

 

 

Pensionsdag den 25. oktober

Den 25. oktober får vi en ekstra time i døgnet, når vi går fra sommertid til normaltid. Pensionsbranchen opfordrer til, at danskerne bruger den ekstra time på at tjekke pensionen. Det er en god ide at tjekke sin pensionsordning jævnligt, så man sikrer sig, at den passer til ens behov, og Pensionsdagen er en rigtig god anledning til at gøre det. Ændrer ens behov sig, fx i forbindelse med nyt job, ny ægtefælle eller familieforøgelse, så bør man se sin pensionsordning igennem og tjekke, om man er ordentligt dækket.

 

 

 

Kontakt


Velfærd & pension

Karina Ransby

Underdirektør, cand.polit.
+45 41 91 90 80