Af Karina Ransby, underdirektør, Forsikring & Pension
Personer, der har været ude for en arbejdsulykke, oplever alt for ofte, at deres sag er meget lang tid undervejs, inden den afgøres endeligt.
Først på det tidspunkt ved den arbejdsskaderamte, hvordan fremtiden ser ud arbejdsmæssigt, økonomisk og socialt. Indtil da vil der uundgåeligt være mange ubesvarede spørgsmål om fremtiden.
Kommer jeg til at kunne arbejde igen? Hvor meget? Skal jeg overveje et karriereskifte til et job, der passer til min nedsatte funktionsevne? Hvordan gør jeg det, og har jeg overhovedet noget at leve af i fremtiden?
Ud over at komme sig oven på selve ulykken er der med andre ord mange ting, der skal overvejes i forhold til det videre arbejdsliv. Det er for de fleste en mental belastning, som naturligt tager fokus væk fra det primære – nemlig at blive så rask som muligt.
Systemet er urimeligt
I den situation skylder vi som samfund at give den enkelte en så smidig, ubureaukratisk og hurtig afklaring af vedkommendes fremtid som muligt. Det er ikke rimeligt, at et menneske, der har været ude for en arbejdsskade, ud over smerter og bekymringer om fremtiden også skal trækkes igennem et kompliceret og langstrakt forløb, hvor bureaukrati og ventetid sætter selv den mest tålmodige sjæl på prøve.
Sådan er det desværre i dag. Den gode nyhed er dog, at man fra politisk hold har sat sig for at gøre det bedre.
Således mødes ministeren og beskæftigelsesordførerne i denne uge til en temadrøftelse om sagsforløb og sagsbehandlingstider i arbejdsskadesystemet.
Vi ved, at en meget stor del af sagsbehandlingstiden skyldes, at selskaberne og AES venter på oplysninger fra eksterne parter. Vi foreslår derfor i første omgang en række praktiske og let gennemførlige forslag til ændringer, som bidrager til at nedbringe netop den del af sagsbehandlingstiden.
Loven skal stille flere krav
Helt konkret har vi fire forslag, som kan føre til hurtigere afgørelser.
Vi foreslår, at arbejdsgiverne i større omfang end i dag skal give alle relevante oplysninger, når de anmelder en arbejdsulykke. I dag skal forsikringsselskaberne eksempelvis efter en anmeldelse bruge tid på at finde oplysninger om for eksempel den skadelidtes adresse og telefonnummer.
Derudover skal loven stille flere krav om svarfrister for blandt andet lægers og kommuners videregivelse af de nødvendige oplysninger til selskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det kender vi allerede fra patientskadelovgivningen.
Selskaber bør have større myndighed
Samtidig foreslår vi, at alle arbejdsulykker anmeldes til forsikringsselskaberne, som vurderer, om ulykken kan føre til ret til godtgørelse og erstatning, eller om ulykken "blot" skal registreres hos Arbejdstilsynet. Den vurdering er i dag pålagt arbejdsgiverne.
Men særligt for mindre virksomheder, som sjældent har en arbejdsulykke, er det en svær problemstilling, som de ikke nødvendigvis har forudsætninger for at løse.
Endelig foreslår vi, at forsikringsselskaberne allerede fra starten får den arbejdsskaderamtes samtykke til at indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kunne foretage en behandling af sagen.
