Tema
Debat

Ufaglærte og faglærte pensionister har størst fremgang i indkomst

Ufaglærte og faglærte personer over 64 år har haft den største fremgang i indkomsten efter skat over de seneste næsten 20 år. Stigningen skyldes større pensionsudbetalinger for ufaglærte og faglærte som følge af udbredelsen af arbejdsmarkedspensioner til disse grupper. Det viser en ny analyse fra brancheorganisationen Forsikring & Pension.

 

Siden år 2000 er indkomsten efter skat vokset med 1,8 procent om året for ufaglærte og faglærte personer over 64 år. For personer over 64 år med videregående uddannelse og personer under 64 år som helhed har væksten været 1,2-1,3 procent om året, når der er taget højde for prisstigninger (se figur 1).

 

- De ufaglærte og faglærte begyndte for de flestes vedkommende først at spare op til pension, da pension blev en del af deres overenskomst med indførslen af arbejdsmarkedspensionerne i begyndelsen 1990’erne. Det er nu 30 år siden arbejdsmarkedspensionerne blev bredt ud til LO/DA-området, og det høster særligt de ufaglærte og faglærte pensionister over 64 år altså gevinsten af i dag, fortæller Karina Ransby fra Forsikring & Pension.

 

Gruppen af personer over 64 år består primært af pensionister, og indkomsten består derfor hovedsageligt af folkepension og udbetalinger fra pensionsordninger og i mindre grad af erhvervsindkomst.

 

- Det tager mange år, før pensionssystemet er fuldt modnet. Det er først, når alle pensionister har indbetalt til arbejdsmarkedspensioner hele deres arbejdsliv. Derfor forventer vi også, at gruppen af ufaglærte og faglærte pensionister vil fortsætte med at opleve en større vækst i indkomst end andre grupper. De løbende pensionsudbetalinger bliver større og større i takt med, at nye pensionister har sparet op i flere år, fortæller Karina Ransby fra Forsikring & Pension.

 

For ufaglærte og faglærte, der lige er gået på pension, er udbetalingerne fra egne pensionsordninger i gennemsnit steget med næsten 50 procent fra 2000 til 2018, når der er taget højde for prisstigninger. I 2018 er udbetalingerne fra arbejdsmarkedspensioner og private ordninger i gennemsnit godt 32.000 kr. for denne gruppe.

 

 

Sådan har vi regnet
Opgørelsen anvender disponibel indkomst fra Danmarks Statistik, som er et mål for forbrugsmulighederne. Disponibel indkomst beregnes som løn, offentlige overførsler og kapital indkomst m.v. fratrukket skatter og renteudgifter m.v.

 

For at kunne sammenligne forbrugsmulighederne på tværs af familier er indkomsten ækvivaleret med Danmarks Statistiks ækvivaleringsfaktor. En stor familie skal have en højere indkomst for at opnå samme forbrugsmuligheder som en lille familie. Men omvendt kan en stor familie drage fordel af stordrift. Således behøver den store familie ikke have samme gennemsnitsindkomst pr. familiemedlem for at opnå samme forbrugsmuligheder.

 

Kun fuldt skattepligtige personer indgår i opgørelsen. Personer over 80 år er udeladt, da der ikke findes dækkende uddannelsesoplysninger.

 

Det er undersøgt, om indførelsen af den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) har betydning for resultatet. Konklusionen er uændret, hvis der korrigeres for den supplerende pensionsydelse.

Kontakt


Karina Ransby

Underdirektør, cand.polit.
+45 41 91 90 80