Tema
Debat

Akademikeres indkomst før og efter pensionering

Denne rapport sammenligner de nuværende akademikeres indkomst som pensionist med deres indkomst før pensionering.

Akademikeres indkomst før og efter pensionering

 

Denne rapport sammenligner de nuværende akademikeres indkomst som pensionist med deres indkomst før pensionering. Til sammenligningen anvendes data fra Danmark Statistik fra årerne 1995-2017.

 

Når man bliver pensionist, oplever mange, at forbrugsmulighederne formindskes, da de har en lavere indkomst, end før de blev pensioneret. Pensionisters indkomst, i forhold til før de blev pensioneret, kan udtrykkes ved nettodækningsgraden, som sammenligner 65-årige folkepensionisters disponible indkomst med deres disponible indkomst som 58-årige.

 

Indkomsten som 58-årige og 65-årige afhænger af flere forhold, herunder ens pensionsformue, tidspunkt for tilbagetrækning og samfundsøkonomiske forhold. Dette ses der nærmere på i denne rapport. Overstående forhold varierer på tværs af befolkningen i Danmark. I denne rapport er der valgt at fokusere på akademikeres nettodækningsgrad – både samlet og for de enkelte akademiske uddannelsesretninger.

 

Resultaterne er:

  • Pensionerede akademikere har en disponibel indkomst, som i gennemsnit er 18 pct. lavere end deres indkomst som 58-årige.
  • Akademikeres nettodækningsgrad er den højeste sammenlignet med andre videregående uddannelsesniveauer samt faglærte. Eksempelvis er faglærtes indkomster som pensionister 23 pct. lavere end deres indkomst som 58-årige. Nettodækningsgraden for ufaglærte er højere end for akademikere.
  • Dækningsgraden svinger fra år til år, da der er forskel på, hvor meget de enkelte akademikere har sparet op til pension, og da de samfundsøkonomisk forhold er forskellige. I 2009 og 2012 er dækningsgraden 80 pct., mens i 2016 er dækningsgraden steget til 87 pct, hvorefter den i 2017 er faldet til 82 pct.
  • Den væsentligste grund til at akademikere har en høj dækningsgrad, er, at der er mange akademikere, som vælger at blive ved med at arbejde, også selvom de har mulighed for at gå på pension.
  • Der er stor spredning på dækningsgraden inden for akademikeres uddannelsesretninger: De laveste gennemsnitlige dækningsgrader findes hos akademikere inden for pædagogik, mens de højeste gennemsnitlige dækningsgrader findes hos dyrlæger samt akademikere inden for fødevarer og landbrug mv.
  • De fleste akademikere har en privattegnet og/eller en arbejdsmarkedspension, men størrelsen af pensionsformuen varierer dog meget inden for de akademiske uddannelsesretninger. Læger, tandlæger og farmaceuter samt ingeniører har den største pensionsformue, mens arkitekter og akademikere inden for pædagogik har den laveste pensionsformue.

Det fulde notat


Udgivelsesår
2019

Kontakt


Analyse

Lene Back Kjærsgaard

Chefkonsulent, cand.polit, Ph.d.
+45 41 91 91 29