Analyse

Har PBL-alderen betydning for tidspunktet for tilbagetrækning?

Der vises, at PBL-alderen ikke har betydning for tilbagetrækningstidspunktet

Download som PDF download
Publiceret 17.08.2023

Har PBL-alderen betydning for tidspunktet for tilbagetrækning?

I dette vises det, at PBL-alderen ikke har betydning for tilbagetrækningstidspunktet. Pensionsudbetalingsalderen (PBL-alderen) er det tidligste tidspunkt, hvor man kan hæve sin pension uden at skulle betale en strafafgift.

Det udnyttes, at forskellige årgange har forskellige PBL-aldre. Det betyder, at der er forskel i perioden fra tidligste pensionsudbetalingsalder og folkepensionsalderen, som er 67 år for alle årgange i analysen.

Resultaterne viser:

  • Der ses ikke nogen ændring i beskæftigelsesfrekvensen, når personer når PBL-alderen. Dette gælder både for personer med store pensionsformuer og med små pensionsformuer.
  • Det er først ved efterlønsalderen, som er senere end PBL-alderen, at der ses et fald i beskæftigelsesfrekvensen.
  • Der er ikke forskelle i beskæftigelsesgraden på tværs af årgange, som kan henføres til forskelle i PBL-alderen.
  • Personer med store pensionsformuer har alt andet lige en højere beskæftigelsesfrekvens både før og efter de når PBL-alderen.

PBL-alderen og tilbagetrækning

PBL-alderen er blevet ændret flere gange, og for nogle afhænger PBL-alderen af, hvornår man er født, og for andre hvornår pensionsordningen er oprettet. Der findes overordnet tre forskellige PBL-aldre: 60 år, 5 år før folkepensionsalderen og 3 år før folkepensionsalderen, og derudover er der udvalgte årgange, som har en PBL-alder på 60½, 61 og 61½ år.

Pensionsordninger har en udbetalingsalder tilknyttet ordningen, som kaldes PBL-alderen. Det betyder, at en livrente, ratepension, aldersopsparing og kapitalpension kan udbetales fra det tidspunkt, hvor pensionsopspareren når denne alder. Hæves pensionsordningen tidligere end PBL-alderen, så hæves den i utide, hvilket medfører en strafskat. PBL-alderen for en pensionsordning afhænger af oprettelsestidspunktet for pensionsordningen eller fødselstidspunktet for bestemte årgange.

Pensionsudbetalingsalderen er:

  • 3 år før folkepensionsalderen for ordninger, der er oprettet efter 1. januar 2018
  • 5 år før folkepensionsalderen for pensionsordninger, som er oprettet efter 1. maj 2007 og før 1. januar 2018
  • 60 år for ordninger oprettet før 1. maj 2007

Dertil gælder overgangsregler, hvor pensionsudbetalingsalderen kun afhænger af fødselstidspunktet og ikke oprettelsestidspunkt.

Pensionsudbetalingsalderen er:

  • 60 år for personer født før 1959
  • 60½ år, 61 år og 61½ år for personer født hhv. 1. halvår 1959, 2. halvår 1959 og 1. halvår 1960

Ingen ændring i beskæftigelsen ved tidligste PBL-alder

Der er ingen tegn på, at beskæftigelsen falder, når personer opnår deres tidligste PBL-alder. Dette er uanset, om PBL-alderen er 60 år, 62 år eller derimellem. Der er derimod indikation på, at beskæftigelsen falder, når personerne opnår efterlønsalderen.

Det ses ved at sammenholde beskæftigelsesfrekvensen og den kvartalsvise ændring i lønmodtagerbeskæftigelsen for udvalgte årgange med forskellige PBL-aldre. Beskæftigelsesfrekvensen er højere for personer med en PBL-alder på 60 år i forhold til de højere PBL-aldre. Dette skyldes, at personer, der ikke har en pensionsordning med en PBL-alder på 60 år, først har fået en pensionsordning efter 1. maj 2007 (da de ellers vil have en PBL-alder på 60 år), og det skyldes blandt andet, at de historiske har haft en lavere tilknytning til arbejdsmarked.

Det fremgår, at der ikke ses et fald i lønmodtagerbeskæftigelsesfrekvensen ved PBL-alderen.

En alternativ måde at vise den samme udvikling er ved at se på den kvartalsvise ændring i beskæftigelsesfrekvensen. Hvis beskæftigelsen falder, når personer når den tidligste PBL-alder, er det forventeligt at se en negativ ændring i den kvartalsvise beskæftigelsesfrekvens.

Den kvartalsvise ændring i beskæftigelsen ændrer sig ikke, når PBL-alderen opnås for nogle af årgangene med forskellige PBL-aldre. De variationer der ses i beskæftigelsesfrekvensen fra kvartal til kvartal vurderes at skyldes konjunkturmæssige fluktuationer. Dette kan ses i sammenhæng med ændringen i beskæftigelsen, når personerne når efterlønsalderen.

Der er heller ikke tegn på, at der er forskelle i beskæftigelsen efter en person har opnået den tidligste PBL-alder på tværs af størrelsen af pensionsformuer. Dette er undersøgt for årgang 1958, som alle har en PBL-alder på 60 år. Beskæftigelsesfrekvensen falder dog betydeligt, når de opnår efterlønsalderen – især for dem med en pensionsformue på mellem ½-2 mio. kr.

Lene Back Kjærsgaard

Vil du vide mere?

Så kontakt gerne vores ekspert

Lene Back Kjærsgaard

Chefkonsulent, cand.polit., Ph.d.