Tema
Debat

Modernisering af arbejdsskadesystemet

Forsikring & Pension arbejder for en modernisering af arbejdsskadesystemet

Forsikring & Pension arbejder for en modernisering af arbejdsskadesystemet på tre fronter:

 

  1. Fastholdelse af de tilskadekomnes arbejdsmarkedstilknytning
  2. Nedbringelse af sagsbehandlingstiderne
  3. Forenkling og bedre udnyttelse af ressourcerne

 

Fastholdelse af de tilskadekomnes arbejdsmarkedstilknytning

Det danske arbejdsskadesystem mangler fokus på fastholdelse af de arbejdsskaderamtes tilknytning til arbejdsmarkedet. Det skal der gøres op med.

Tidligere undersøgelser har vist, at 80 procent af dem, der får erhvervsevnetabserstatning efter en arbejdsskade, ikke er 100 procent selvforsørgende fem år efter skaden. Det kan og skal vi gøre bedre.

 

Vi foreslår derfor, at:

 

  • Der tilvejebringes ny statistik på området, så man kan følge udviklingen i forhold til at få de tilskadekomne tilbage i job.
  • Der etableres et analysesamarbejde mellem branchen og Arbejdstilsynet, hvor man i fællesskab undersøger, hvad der sker med de tilskadekomnes arbejdsmarkedstilknytning over tid.
  • Der indføres et forpligtende mål i arbejdsskadesikringsloven om at fastholde eller hjælpe de tilskadekomne tilbage på arbejdsmarkedet. Et mål, som selskaberne, arbejdsgiverne og kommunerne skal løfte i fællesskab.

Nedbringelse af sagsbehandlingstiderne

En arbejdsulykkesags vej gennem systemet er lang og svær at forstå for de tilskadekomne. Det skyldes bl.a., at der er flere aktører involveret i behandlingen af sagerne. Den komplicerede proces er ikke blot forvirrende for de arbejdsskaderamte. Den er også med til at forlænge sagsbehandlingstiden unødigt og medfører administrative byrder hos arbejdsgiverne, fordi arbejdsgiverne skal vurdere, om ulykken må formodes at føre til ret til ydelser efter loven.

 

Vi foreslår derfor, at:

 

  • Det i større omfang end i dag gøres obligatorisk for arbejdsgiverne at give alle de relevante oplysninger, når de anmelder en arbejdsulykke. Det kan ske ved at indføre obligatoriske felter i den digitale anmeldelse, som arbejdsgiverne skal bruge.
  • Der stilles krav i loven om svarfrister for lægers, kommuners m.fl. videregivelse af de nødvendige oplysninger.
  • Den tilskadekomnes samtykke til indhentning af relevante lægelige oplysninger indhentes som en del af den digitale anmeldelsesproces.
  • Alle arbejdsulykker skal anmeldes til selskaberne, som vurderer, om ulykken kan føre til ret til godtgørelse og erstatning, eller om ulykken ”blot” skal registreres hos Arbejdstilsynet. Det vil lette det administrative arbejde for arbejdsgiverne.

 

Forenkling og bedre udnyttelse af ressourcerne

Det danske arbejdsskadesystem er kendetegnet ved at være særdeles komplekst og involvere mange forskellige aktører. Det er fra politisk side besluttet, at der skal være en skarp opdeling mellem den, der træffer afgørelse i arbejdsulykkessager (AES), og dem, der udbetaler godtgørelse og erstatning (selskaberne). Det er en ganske særegen konstruktion, som ikke kendes fra andre personskadeområder. Konstruktionen er ikke blot forvirrende for de arbejdsskaderamte; den medfører også en betydelig risiko for dobbeltarbejde.

 

Vi foreslår derfor, at:

 

  • Selskaberne bemyndiges til at træffe afgørelse om anerkendelse af arbejdsulykken, behandlingsudgifter og varigt mén, som giver krav på en engangserstatning. På den måde kan arbejdsskadesystemet drage nytte af selskabernes store og mangeårige erfaring med behandling af personskadesager samtidig med, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) kan fokusere sin indsats på de mere komplicerede sager om erhvervsevnetabserstatning og årslønsberegning.
  • Man ensretter reglerne om erstatningsopgørelse i arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven. På den måde undgår man dobbeltarbejde og differencekravssager, som kræver urimeligt mange ressourcer i dag.
  • Alle erhvervsevnetabserstatninger på op til og med 50 procent kapitaliseres automatisk. Det vil spare ressourcer i både AES og selskaberne uden, at de arbejdsskaderamte oplever en forringelse af deres rettigheder.

 

Kontakt


Karina Ransby

Underdirektør, cand.polit.
+45 41 91 90 80