Tema
Debat

Førtidspensionsreform: Lønmodtagernes sikkerhedsnet bør styrkes

Førtidspension, fleksjob, sygedagpenge, ressourceforløbsydelse og arbejdsmarkedspensionssystemets invalidepensioner er centrale dele af lønmodtagernes sociale sikkerhedsnet. Hvert år bliver tusindvis af lønmodtagere syge og må forlade arbejdsmarkedet i kortere eller længere tid – og nogle permanent. Det er afgørende for trygheden på arbejdsmarkedet, at der er en rimelig sikring af indkomsten, hvis man mister arbejdsevnen midlertidigt eller permanent, og at dem der kan får den bedst mulige hjælp og mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Her er det vigtigt, at samspillet mellem offentlige ydelser og pensionssystemets ydelser er gennemtænkt.

 

På Christiansborg er der for øjeblikket planer om at ændre lovgivningen for førtidspension og fleksjob. Forsikring & Pension har særligt 3 opfordringer til politikerne i den forbindelse:

 

  • Reglerne for modregning af invalidepension i ressourceforløbsydelsen bør lempes, så lønmodtagerne får bedre mulighed for at beskytte sig mod økonomiske problemer som følge af sygdom.
  • Kvaliteten af ressourceforløb bør forbedres, så flere hjælpes tilbage i job.
  • Adgangen til fastholdelsesfleksjob bør lempes, så flere kan blive i deres job, selvom deres arbejdsevne er blevet væsentligt forringet.

Se Forsikring & Pensions brev til Beskæftigelsesudvalget her

Ofte stillede spørgsmål


  • Er det rimeligt, at man også skal modtage offentlig forsørgelse, når man har en invalidepension, man kan leve af?

    Ressourceforløbsydelsen er på kontanthjælpsniveau, og vi betaler alle til den via skatten, uanset om vi får brug for den. Det er ikke rimeligt, at man helt kan miste retten til den, fordi man har forsøgt at sikre sin familie bedre via en supplerende ordning.

  • Kan pensionsselskaberne ikke bare udbetale invalidepensionen som et engangsbeløb, hvor der ikke sker modregning?

    Mange pensionsselskaber har ændret reglerne, så de alene udbetaler et engangsbeløb, men det kan de i sagens natur kun gøre én gang. Det er derfor ikke let at finde det rette niveau for et sådant beløb, hvis det helt skal erstatte en løbende udbetaling. Pensionsselskaberne ved jo ikke, hvor længe den enkelte vil være syg, og kender derfor ikke den enkeltes behov for en supplerende indkomst. Beløbene er derfor typisk ikke så høje.

  • Hvorfor modregnes invalidepension med 100 pct. i ressourceforløbsydelsen, når modregning i andre offentlige ydelser er meget mere lempelig?

    Reglerne var tiltænkt langvarige kontanthjælpsmodtagere, som i forvejen bliver modregnet 100 pct., hvis de modtager invalidepension. I praksis er det dog lønmodtagere, der bliver ramt af reglerne, når de bliver syge og mister jobbet.

  • Er det ikke nødvendigt med 100 pct. modregning i ressourceforløbsydelsen, så der er en økonomisk gevinst ved at vende tilbage til arbejdsmarkedet?

    Man kan ikke få invalidepension, hvis man ikke har mistet en meget stor del af sin arbejdsevne. De lønmodtagere, der bliver tilkendt en invalidepension af deres pensionsselskab og kommer i jobafklarings- eller ressourceforløb, er meget syge. Uanset om der modregnes eller ej, så vil de fleste få et stort indkomsttab, når de mister deres job, hvilket giver et økonomisk incitament til at komme i arbejde igen. Problemet med 100 pct. modregning er, at indkomsten bliver så lav, at det er svært at leve for i en længere periode.

  • Hvor syg skal man være for at få invalidepension?

    Det afhænger af dit pensionsselskab. Typisk skal man have mistet 2/3 af erhvervsevnen for at få fuld invalidepension.

  • Hvornår får man invalidepension?

    Det afhænger af dit pensionsselskab. I nogle ordninger får man en supplerende invalidepension, når man er blevet tilkendt førtidspension. I andre ordninger kan man få invalidepension fra det tidspunkt, hvor man er blevet syg.

  • Hvor meget får man i invalidepension?

    Det er meget forskelligt. For nogle pensionsordninger afhænger det af, hvor stor din arbejdsmarkedspension er. For andre pensionsordninger afhænger det af, hvad din nuværende løn er. Det kan også være et fast beløb for alle, der er med i en bestemt pensionsordning. Du kan se størrelsen af din invalidepension på PensionsInfo.dk.

  • Kan pensionsselskaberne ikke bare sikre medlemmerne en fast høj indkomst, så man ikke mærker forskellen på de offentlige ydelser?

    Det er dyrt at forsikre sig. Skal en person alene leve af invalidepensionen, kan forsikringen blive meget dyr. Derfor vil det for særligt de lavestlønnede blive en ret stor del af deres pensionsindbetaling, der skal gå til forsikring på bekostning af pensionsopsparingen. Det går ud over økonomien i pensionisttilværelsen.

  • Ressourceforløbsydelsen er midlertidig, mens førtidspension er permanent. Derfor er det vel ikke så slemt, at der sker en hårdere modregning i ressourceforløbsydelsen?

    Mange af de lønmodtagere, der mister arbejdsevnen, kommer på ressourceforløbsydelse i flere år. Det kan de færreste familiers økonomier holde til, hvis de ikke har en supplerende indkomst.

  • Hvad vil det koste at lempe modregningsreglerne?

    Beskæftigelsesministeren har skønnet, at det vil koste 20 mio. kr. om året, hvis modregningen af invalidepension ændres fra 100 pct. til 30 pct. Forsikring & Pension forventer, at det i praksis vil koste mindre, fordi en lempelse af reglerne vil medføre, at flere vil få invalidepensionsudbetalinger end i dag, hvilket giver øgede skatteindtægter.

Kontakt


Velfærd & pension

Karina Ransby

Underdirektør, cand.polit.
+45 41 91 90 80