Tema
Debat

Adgang til fastholdelsesfleksjob bør lettes

Med reformen af førtidspensions- og fleksjobsystemet i 2013 blev der lavet nye regler for såkaldte fastholdelsesfleksjob. Fleksjob er for borgere med væsentlig og varigt nedsat arbejdsevne, som derfor ikke kan varetage et job på ordinære vilkår. Fastholdelsesfleksjob er et fleksjob hos den arbejdsgiver, man hidtil har arbejdet hos.

 

Før reformen var der ikke særlige regler for fleksjob hos den arbejdsgiver, man hidtil havde arbejdet for. Med reformen blev der indført krav om, at man skal være ansat i mindst 12 måneder efter overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår, før man kan få et fleksjob hos ens hidtidige arbejdsgiver. Dermed blev det sværere at få et fastholdelsesjob hos ens hidtidige arbejdsgiver. Det var forventningen, at opstramningen ville medføre 3.000 færre personer i fleksjob og dermed en forbedring af de offentlige finanser på godt 0,6 mia. kr. (17-PL). Ifølge STAR’s evaluering af førtidspensionsreformen ser udviklingen umiddelbart ud til at gå nogenlunde som forventet.

 

Tab af risikodækninger

Forsikring & Pension fandt opstramningen af adgangen til fastholdelsesfleksjob problematisk, og påpegede i forbindelse med høringen af lovforslaget blandt andet, at færre fleksjob hos den hidtidige arbejdsgiver ville betyde, at mange sygdomsramte lønmodtagere ville miste deres forsikringsordninger – fx invalidepension. Det skyldes, at så længe en fleksjobansat er hos samme arbejdsgiver, vil vedkommende stadig være en del af sin gamle pensionsordning med tilknyttede forsikringer. Hvis personen derimod efter et jobafklarings- eller ressourceforløb skal i fleksjob på en ny arbejdsplads, vil det typisk kun være muligt at tilbyde vedkommende en pensionsordning uden forsikringer (fx invalidepension m.v.). Udviklingen siden reformen har vist, at det er et reelt problem, at mange mister deres forsikringer. Derved er der blevet skabt et hul i lønmodtagernes økonomiske sikkerhedsnet.

 

Adgangen til fastholdelsesfleksjob bør lettes

Forsikring & Pension mener, at adgangen til fastholdelsesfleksjob bør lettes, og er hermed enig med organisationerne bag sammenslutningen VærdigReform, der skriver:

 

Det er i praksis vanskeligt at leve op til kravet om en ansættelse på særlige vilkår i 12 måneder for en medarbejder, der ellers ville have været sygemeldt - for såvel den ansatte som for virksomheden. For den ansatte, fordi et aftalebaseret skånejob som oftest vil indebære, at man ikke kan arbejde på fuld tid og derfor vil gå ned i løn svarende til det antal timer, man ikke kan arbejde. Det betyder med andre ord, at en person, der ikke længere kan varetage sit fuldtidsjob af helbredsmæssige årsager, selv skal finansiere sit handicap, da man i et aftalebaseret skånejob ikke kompenseres for de timer, man ikke kan arbejde. Dermed er det ikke en reel mulighed, særligt ikke for lavindkomstgrupperne. Det vil økonomisk være for stor en belastning at gå ned i løn, jf. https://www.vaerdigreform.dk/de-seks-krav

 

 

Kontakt


Velfærd og pension

Karina Ransby

Underdirektør, cand.polit.
+45 41 91 90 80