Tema
Debat

Modregning af invalidepension bør lempes

Reformerne af førtidspensions- og sygedagpengesystemet fra 2013 og 2014 introducerede jobafklarings- og ressourceforløb, der begge giver ret til ressourceforløbsydelse. Med ressourceforløbsydelsen blev der lavet en ny regel om 100 pct. modregning af udbetalinger fra pensionsordningernes invalidepensioner. Reformen har haft uhensigtsmæssige konsekvenser:

 

  • Modregningsreglerne fra 2013 har skabt et hul i lønmodtagernes økonomiske sikkerhedsnet
  • Reglen om 100 pct. modregning var målrettet kontanthjælpsmodtagere, men rammer syge lønmodtagere
  • Mere end 50.000 lønmodtagere med pensionsordninger er kommet i jobafklarings- eller ressourceforløb mellem 2013 og 2018

Forsikring & Pension mener, at modregning af ressourceforløbsydelsen bør sænkes til 30 pct., som svarer til reglerne for modregning af førtidspension.

 

Invalidepension - når du mister arbejdsevnen

Hvert år bliver tusindvis af lønmodtagere syge og må forlade arbejdsmarkedet i kortere eller længere tid. Sygdom rammer ikke bare helbredet, men kan også få alvorlige økonomiske konsekvenser, hvis man mister lønindkomsten. Derfor indeholder de fleste arbejdsmarkedspensioner en forsikring mod tab af erhvervsevne – også kaldet invalidepension.

 

Omkring 95 pct. af alle lønmodtagere har en arbejdsmarkedspension, og derfor vil størstedelen af alle lønmodtagere kunne få suppleret en offentlig ydelse som førtidspension, sygedagpenge og lignende med udbetalinger fra en invalidepension.

 

Invalidepensionen træder ind, når man er blevet syg og har mistet sit job. Den kan fx supplere sygedagpenge, fleksjobstilskud, revalideringsydelse, seniorpension eller førtidspension. I 2018 var der omkring 50.000 tidligere lønmodtagere, der modtog en permanent eller midlertidig invalidepension fra deres pensionsselskab. Som det fremgår af figur 1, så er det især førtidspensionister, der får en supplerende invalidepension.

 

 

Cirkeldiagram over hvem der modtog invalidepension i 2018

Figur 1

Kilde: Forsikring & Pensions beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet (DREAM).
Anm.: Kun personer i aldersgruppen 25-59 år er medtaget. Kategorien ”Andet” indeholder bl.a. personer i jobafklarings- og ressourceforløb, der får udbetalt en ressourceforløbsydelse. Kategori-en ”Invalidepension” indeholder bl.a. personer i jobafklarings- og ressourceforløb, der ikke får udbetalt en ressourceforløbsydelse.

 

 

De offentlige ydelser man kan få, når man er blevet syg og har mistet sit job, er på dagpenge- eller kontanthjælpsniveau. Formålet med en supplerende invalidepension er derfor at begrænse, den indkomstnedgang en lønmodtager oplever, hvis vedkommende mister lønindkomsten. Mange har brug for et supplement, hvis de skal undgå at gå fra hus og hjem, når de i længere tid bliver uarbejdsdygtige.

 

Reformer indfører nye tiltag

Det er afgørende for trygheden på arbejdsmarkedet, at der er et godt samspil mellem de offentlige ydelser og invalidepensionsordningerne i arbejdsmarkedspensionssystemet. Generelt fungerer dette godt, men der er opstået problemer efter, at der i 2013 og 2014 blev gennemført reformer af førtidspensions- og sygedagpengesystemet og indført de såkaldte jobafklarings- og ressourceforløb, der begge giver ret til ressourceforløbsydelse.

 

Jobafklaringsforløb

Jobafklaringsforløb er for personer, der er uarbejdsdygtige pga. sygdom og ikke opfylder betingelserne for at få forlænget deres sygedagpenge. Sygdomsramte lønmodtagere har typisk været på sygedagpenge et halvt år eller mere før de kommer i jobafklaring.

 

Ressourceforløb

Ressourceforløb blev indført for at undgå, at for mange med arbejdsevne kommer på førtidspension. Forløbet skal udvikle arbejdsevnen hos personer med komplekse problemer og behov for en langvarig indsats. Sygdomsramte lønmodtagere har typisk været på sygedagpenge, i jobafklaring eller på andre offentlige ydelser i mere end 3 år, før de kommer i ressourceforløb.

 

 

Hul i sikkerhedsnet

Sammen med de to nye forløb, blev der lavet en regel om, at invalidepension skal modregnes 100 pct. i ressourceforløbsydelsen. Det betyder, at ressourceforløbsydelsen nedsættes krone-for-krone med størrelsen af en eventuel invalidepensionsudbetaling.

 

Den nye modregningsregel står i skarp kontrast til de regler for modregning af invalidepension, der gælder for de andre offentlige ydelser, man kan få, når man har mistet sit job pga. sygdom. Eksempelvis medfører invalidepensionsudbetalinger ikke modregning, når man er på sygedagpenge, får fleksjobtilskud eller er på førtidspension. Reglen skaber derfor et hul i lønmodtagernes økonomiske sikkerhedsnet, som figur 2 viser.

 

Figur 2 viser eksempler på den samlede indkomst før skat ved forskellige offentlige ydelser for en enlig uden børn, hvis man får en invalidepension på 10.000 kr. om måneden pga. væsentligt nedsat arbejdsevne:

 

Eksempel på hvor meget man får i indkomst på forskellige ydelser

Figur 2

Kilde: Forsikring & Pensions tilvirkning baseret på 2020-satser for offentlige ydelser og Danmarks Statistik, Statiskbanken
Anm.: Eksemplet viser indkomsten før skat for en enlig 30-årig ikke-forsørger, der modtager en løbende invalidepension på 10.000 kr. om måneden pga. væsentligt nedsat arbejdsevne. I eksem-plet er der forudsat en løn før sygdom på 35.000 kr. om måneden, hvilket svarer til gennemsnits-lønnen for en ansat i industrien. Invalidepension modregnes ikke i sygedagpenge. Ressourcefor-løbsydelsen for ikke-forsørgere er på 11.554 kr. om måneden, men nedsættes krone-for-krone med størrelsen af invalidepensionen. Fleksjobtilskuddet er vist før modregning for arbejdsindkomst, men invalidepension modregnes ikke i fleksjobtilskud. Revalideringsydelsen modregnes kun, hvis summen af invalidepension og revalideringsydelse er højere end den hidtidige løn. Førtidspensio-nen for enlige er på 19.092 kr. om måneden, men nedsættes med 30 pct. af den del af invalide-pensionen, der overstiger 80.300 kr. om året (2020-fradrag).

 

 

Invalidepensionen bliver værdiløs

Når invalidepensionen skal modregnes 100 pct. i ressourceforløbsydelsen, gør det den private invalidepension værdiløs, når invalidepensionen er mindre end ressourceforløbsydelsen.

 

På trods af invalidepensionen, så er den samlede indkomst alligevel kun 11.554 kr. om måneden svarende til ressourceforløbsydelsen for en enlig. Invalidepensionen går i praksis til kommunen, som udbetaler en tilsvarende mindre ressourceforløbsydelse. Den sygdomsramte vil opleve en stor indkomstnedgang ved overgangen fra sygedagpenge til jobafklarings- eller ressourceforløb, og en lignende indkomststigning, hvis kommunen efter forløbets afslutning visiterer borgeren til fx fleksjob, revalidering eller førtidspension.

 

Modeller for invalidepension

Invalidepensionsdækningen er ikke ens i alle pensionsordninger. I nogle ordninger er invalidepensionen et fast månedligt beløb for alle, der er med i ordningen. I andre ordninger afhænger invalidepensionen af alderspensionens størrelse. Der er også ordninger, hvor størrelsen på de månedlige udbetalinger skal sikre, at den samlede indkomst er en bestemt procentdel af den hidtidige lønindkomst.

 

Tildelingen af invalidepension varierer mellem selskaberne. I nogle ordninger kan man få midlertidig invalidepension fra det tidspunkt, hvor man mister lønindkomsten pga. sygdom eller ulykke. I andre ordninger er udbetalingerne afhængig af, at man bliver tilkendt offentlig førtidspension.  

 

Perioden med modregning kan være lang

Der er meget stor forskel på, hvor lang perioden på ressourceforløbsydelse er. Generelt er perioden længst for de grupper, som rammes af et permanent tab af arbejdsevne. De som rammes hårdest, kan være på ressourceforløbsydelse i 3 år eller mere. Typisk har der forinden været en længere periode på sygedagpenge. Indkomstforløbet for de mest syge kan illustreres med et stiliseret eksempel:

 

Indkomstforløb efter modregning

Figur 3

Kilde: Forsikring & Pensions beregning baseret på 2020-satser for offentlige ydelser

 

 

Det er de færreste familier, der uden hjælp kan klare sig gennem flere år, hvor den ene forsørger er på ressourceforløbsydelse. Derfor bør der være gode muligheder for at supplere indkomsten med en invalidepension. Det er der ikke i dag, hvor forsikringen enten bliver meget dyr pga. modregningen eller ikke dækker godt nok, fordi modregningen gør en dækkende forsikring for dyr.

 

 

Indvirkning på arbejdsmarkedspensionssystemet

Reglen om 100 pct. modregning rammer ikke kun sygdomsramte lønmodtagere direkte i form af modregning. I en række invalidepensionsordninger er invalidepensionsdækningen blevet reduceret som følge af reformerne. I nogle ordninger sættes invalidepensionsudbetalingerne på pause, når medlemmet er på ressourceforløbsydelse, fordi det ikke kan forsvares at bruge pensionskroner på en forsikringsdækning, der ikke har nogen værdi for den enkelte. I andre ordninger har man holdt fast i, at medlemmerne skal sikres en bestemt indkomst, hvilket har fordyret invalidepensionsdækningerne væsentligt og betyder, at medlemmerne får en lavere alderspension.

 

Reglen om 100 pct. modregning bør lempes

Forsikring & Pension mener, at reglerne for modregning af invalidepension i ressourceforløbsydelsen bør lempes. Det kan fx ske ved at ændre modregningsreglerne, så de svarer til, hvad der gælder for senior- og førtidspension, hvor invalidepension modregnes med 30 pct. udover et bundfradrag. Det vil give en mere rimelig modregning og en højere grad af ensretning af reglerne på tværs af ydelser. For de sygdomsramte invalidepensionsmodtagere vil indkomsten ikke svinge så voldsomt ved overgangen fra en offentlig ydelse til en anden.

 

Hvad koster det?

Beskæftigelsesministeren har vurderet, at hvis invalidepension modregnes med 30 pct. i ressourceforløbsydelsen, så vil det koste staten omkring 20 mio. kr. om året, når der tages højde for afledte effekter.

 

I dette skøn er der formentligt ikke taget højde for de borgere, der får modregnet deres ressourceforløbsydelse helt væk og derfor ikke fremgår af statistikken for personer i jobafklarings- eller ressourceforløb. Forsikring & Pension vurderer, at der er omkring 1.000 personer, der i praksis er i jobafklarings- eller ressourceforløb, men som overhovedet ikke får en ressourceforløbsydelse pga. modregningsreglen.

 

I beskæftigelsesministerens skøn tages der ikke højde for, hvordan en regelændring vil påvirke invalidepensionsordningerne. I praksis vil flere pensionsselskaber sandsynligvis begynde at udbetale invalidepension, hvis reglerne ændrer sig, så deres medlemmer får en økonomisk gevinst ved det. Det vil betyde, at modtagerne betaler mere i skat og vil derfor gøre det billigere at lempe på modregningsreglerne.

 

En lempelse af modregningsreglerne vil altså både betyde, at dem der får invalidepension med de nugældende regler vil få mere ud af det og betyde, at flere personer end i dag vil få invalidepensionsudbetalinger under jobafklarings- og ressourceforløb.

 

Kontakt


Velfærd og pension

Karina Ransby

Underdirektør, cand.polit.
+45 41 91 90 80