Tema
Debat

Fremtidens ældre stiller større krav til pleje

Den kommunale ældrepleje er under pres, og presset bliver større i fremtiden. En undersøgelse udarbejdet af VIVE for ÆldreSagen viser, at 73.000 plejekrævende ældre ikke får den pleje, de har brug for.

 

TrygFondens tryghedsmålinger viser, at usikkerheden ved, om den offentlige ældrepleje er der, når man har brug for den, fortsat tager til.

 

 

Samtidig er frygten for utilstrækkelig ældrepleje, det der bekymrer danskerne allermest i målingerne, foran spørgsmål om privatøkonomi, arbejde og sygdom i familien.

 

 

Udsigten til, ”at der ikke bliver råd til velfærd i fremtiden” er også den samfundstendens, der bekymrer danskerne mest i TrygFondens tryghedsmålinger. Bekymringen om velfærd er større end bekymringen om spørgsmål som integration, miljø og indvandring.

 

 

Udsigten til, ”at der ikke bliver råd til velfærd i fremtiden” er også den samfundstendens, der bekymrer danskerne mest i TrygFondens tryghedsmålinger. Bekymringen om velfærd er større end bekymringen om spørgsmål som integration, miljø og indvandring.

 

 

I en analyse fra Dansk Erhverv om ældrepleje, vurderer 65 pct. at kommunen ikke vil være i stand til at betale for den hjemmehjælp de behøver, når de bliver ældre, mens kun 18 pct. forventer, at kommunen vil have råd.

 

Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning vil antallet af borgere over 80 år stige med mere end en kvart million over de næste 25 år. Det svarer til, at antallet af borgere over 80 år bliver mere end fordoblet i forhold til situationen i dag. Det betyder, at der bliver brug for mere hjemmehjælp og flere plejehjem i fremtiden.

 

 

 

Kommunernes Landsforening har foretaget beregninger af, hvad det vil koste, hvis det nuværende niveau af ældrepleje skal opretholdes i fremtiden, hvor der er flere ældre, der har behov for pleje end i dag. Kommunernes Landsforening forventer, at kommunernes udgifter vil stige med omkring 24 mia. kr. om året frem mod 2040, hvis der ikke skal ske forringelser af det nuværende niveau af ældrepleje.

 

 

Den store stigning i antallet af ældre borgere betyder ikke bare, at der skal afsættes langt flere penge på de offentlige budgetter til ældreomsorg end hidtil. Det betyder også, at der bliver brug for langt flere plejeboliger. Både Dansk Industri og Kommunernes Landsforening har foretaget analyser af det fremtidige behov for plejeboliger. I analyserne regnes der med, at fremtidens ældre bliver mindre plejekrævende end de ældre i dag, og på den baggrund forventes det, at der inden 2030 bliver behov for mere end 13.000 flere plejeboliger. Hvis behovet for plejeboliger alene fremskrives med demografien, vil der blive behov for omkring 35.000 flere plejeboliger i 2030, ifølge Dansk Industri. Det kan blive en stor udfordring for mange kommuner at finde plads i de kommunale anlægsrammer til etablering af nye plejeboliger.

 

Villighed til betaling af ekstra ydelser 

I en survey foretaget for Dansk Erhverv, vurderer 53 pct. af de adspurgte, at det er meget eller overvejende sandsynligt, at de vil være villige til at betale for ekstra ydelser (fx mere rengøring, mere personlig pleje, m.v.), hvis kommunen ikke vil være i stand til at tilbyde dem den hjælp, de ønsker. I surveyen angiver:

 

  • 65 pct., at de vil overveje at købe rengøring
  • 41 pct. af de vil overveje at købe tøjvask
  • 38 pct. at de vil overveje at købe personlig pleje
  • 34 pct. at de vil købe indkøb af mad, hvis den tilbudte hjælp fra kommunen ikke lever op til deres forventninger.

 

En undersøgelse, VIVE har udarbejdet for ÆldreSagen, viser, at der i 2017 var 12 procent af de plejekrævende ældre mellem 67 og 97 år, som købte privat hjælp til praktiske opgaver og/eller personlig pleje, fortrinsvist dem med de højeste indtægter.

 

 

Kontakt


Velfærd og pension

Karina Ransby

Underdirektør, cand.polit
+45 41 91 90 80