Tema
Debat

Det skal altid kunne betale sig at spare op til pension

Efterhånden som pensionssystemet er blevet udbygget så flere og flere sparer op, er flere uhensigtsmæssigheder i systemet blevet tydelige. Det gælder særligt det såkaldte samspilsproblem. Samspilsproblemet opstår, når pensionisterne får nedsat deres folkepension, fordi en del af folkepensionen afhænger af størrelsen af ens indkomst foruden selve folkepensionen. For pensionister er det oftest udbetalinger fra pensionsordninger. Det har længe været et stort problem, fordi det for mange har betydet, at det, særligt tæt på folkepensionsalderen, ikke har kunnet betale sig at spare op til pension. Det har truet opbakningen til det danske pensionssystem.

 

Forsikring & Pension har længe arbejdet for at finde en løsning på samspilsproblemet og har i flere år været i tæt dialog med økonomiske ministre, embedsmænd og arbejdsmarkedets parter. I december 2017 og juni 2018 tog Folketinget et stort skridt for at nedbringe samspilsproblemet betydeligt. Det skete ved at foretage væsentlige ændringer af aldersopsparingen og ved at indføre et ekstra fradrag for pensionsopsparing. Aldersopsparingen er en kompliceret størrelse og stiller store krav til pensionsselskabernes rådgivning. Det kræver fx informationsudveksling mellem offentlige myndigheder og pensionsselskaber, som endnu ikke er på plads.

Ofte stillede spørgsmål


  • Hvad er samspilsproblemet?

    Det såkaldte samspilsproblem opstår, fordi det for nogle danskere ikke kan betale sig at indbetale til pension, når de nærmer sig pensionsalderen. Det opstår, fordi adgangen til offentlige ydelser som fx boligtilskud aftrappes dvs. reguleres efter ens indkomst som eksempelvis udbetaling fra en pensionsordning. Når man både indregner effekten af indkomstskatten af udbetalingen samt aftrapningen af de offentlige ydelser, bliver den samlede beskatning af pensionsudbetalingen meget høj.

     

    Ved indbetaling til en pensionsordning får man et fradrag i skatten, der modsvares af, at der skal betales skat af udbetalingen. Langt de fleste lønmodtagere, der rammes af samspilsproblemet, har en skatteværdi af skattefradraget på bundskatteniveau. Men når udbetalingen beskattes meget hårdere i kraft af samspilsproblemet, kan det for nogle ikke betale sig at indbetale til deres pensionsopsparing.

  • Hvor mange rammes af samspilsproblemet?

    Det er særligt aftrapningen af folkepensionens pensionstillæg, der har stor betydning for samspilsproblemet. I dag er det ca. 1/3 af alle pensionister, der får aftrappet pensionstillægget. Det skønnes at ville vokse til 70 pct. fremover i takt med, at pensionssystemet modnes.

  • Hvem rammes af samspilsproblemet?

    Det er helt almindelige lønmodtagere med lav- og mellemindkomster, der rammes hårdest af samspilsproblemet. De vil i pensionisttilværelsen få en pensionsudbetaling af en sådan størrelse, at de vil modtage pensionstillæg, men den vil være reduceret på grund af den indkomstafhængige aftrapning. Den samlede beskatning af pensionsbetalingen vil derfor være høj, mens indbetalingen til pension er sket på bundskatteniveau.

  • Hvad har Folketinget gjort for at løse samspilsproblemet?

    Politikerne i Folketinget har lavet to forskellige tiltag: Aldersopsparingsordningen og det ekstra pensionsfradrag. Det smarte ved aldersopsparingen er, at udbetalingerne er skattefrie og ikke indgår i det indkomstgrundlag, som man bruger til at aftrappe de offentlige ydelser med. Til gengæld får man ikke fradrag i skatten, når man indbetaler på aldersopsparing. Der kan indbetales ca. 5.000 kr. årligt på aldersopsparing, mens man de sidste 5 år, inden man når folkepensionsalderen, kan indbetale 50.000 årligt.

     

    Med pensionsfradraget hæver man skatteværdien af ens indbetalinger på fradragsberettigede pensionsordninger. Skatteværdien hæves med ca. 3 procentpoint indtil 15 år før folkepensionsalderen, hvorefter skatteværdien hæves med ca. 8 procentpoint.

Kontakt


Analyse

Jan V. Hansen

Vicedirektør
+45 41 91 91 20